Fysioterapi hos Nemfys

​Har du ondt i ryggen, nakken eller skuldrene? Eller er du kommet til skade og har brug for hjælp til at komme godt videre? Hos Nemfys tilbyder jeg fysioterapi, hvor jeg kommer ud til dig – uanset om du bor i Gentofte, Lyngby eller Gladsaxe. Du får en grundig undersøgelse og en behandling, der er tilpasset dine behov, i trygge og velkendte rammer derhjemme.

Fysioterapi handler om meget mere end massage og øvelser. Det handler om at finde årsagen til dine smerter eller din nedsatte bevægelighed, og derefter lægge en plan, der både lindrer på kort sigt og forebygger, at problemerne vender tilbage. Jeg kombinerer manuelle behandlingsteknikker – som blandt andet McKenzie (MDT), akupunktur og laserterapi – med målrettede træningsprogrammer, så du kommer bedst muligt videre. Alt sammen leveret som udekørende fysioterapi, så du slipper for transporttid, når du har mest brug for ro.

Se hvilke behandlinger jeg tilbyder nedenunder som hjemme fysioterapeut. Har du spørgsmål, eller vil du booke en tid? Ring på 22 57 03 16.

Ring: 22 57 03 16

Akutte skader

Akutte skader og smerter har meget høj prioritet. Jeg gør mit bedste for at finde en tid til dig samme dag eller senest dagen efter – og kommer ud til dig. Ring på telefon 22 57 03 16

​GLA:D artrose behandling

Behandlingen af artrose eller slidgigt, som nok er den betegnelse, de fleste kender, er en behandling der består af uddannelse og træning af patienten.

GLA:D står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Det er et behandlingskoncept, som består af uddannelse af fysioterapeuten, uddannelse og træning af patienten samt registrering af patientdata i det nationale GLA:D-register.

Der ikke nogen fast formel for hvor meget træning, der er der bedst. Derfor tilpasser jeg træningen ud fra dine behov, din alder, fysiske form og dit helbred.

Størstedelen de patienter som har gennemgået forløbet, har opnået en væsentlig forbedring af deres livskvalitet.

​Piskesmæld smerter

​Piskesmælds skader kan opstå ved fald eller ved en ulykke, som eksempelvis et biluheld. Piskesmælds skader – på engelsk Whiplash – er en betegnelse for at hovedet bevæger sig voldsomt frem og tilbage. Der sker der en overstrækning og der opstår en forstuvning af bløddelene i nakken. Ved piskesmæld kan der desuden opstå læsioner i blandt andet knogler og bruskskiver.

Symptomerne kan være nakkesmerter, nedsat bevægelighed, hovedpine, svimmelhed, nedsat muskelstyrke, koncentrationsbesvær samt nerveudstråling til skulder, arme eller hænder.

Jeg starter med en grundig undersøgelse og tilbyder derefter en blid manuel behandling, forsigtige bevægeøvelser og stabilitetstræning – i dit eget hjem. Du får desuden et træningsprogram, du selv kan fortsætte med.

​Nakke- og skuldersmerter

​Smerter i nakken og skulderen er noget mange kender til. Ofte skyldes det belastning, som arbejde ved computer eller særligt belastende fysisk arbejde. Dine vaner og din kropsholdning kan også have indflydelse på omfanget af smerterne. Symptomerne kan være nakkespændinger, hovedpine, smerter i skulderne og eventuelt snurren i hænder og fingre.

I de fleste tilfælde kan jeg hjælpe dig, så du bliver helt smertefri. Jeg undersøger og identificerer grunden til din overbelastning. Behandlingen vil ofte være en kombination af manuel behandling, afspænding, øvelser og eventuelt laserterapi. 

Du får vejledning og rådgivning, hvor jeg gennemgår dine nuværende arbejdsstillinger og rutiner og ser på, hvordan du fremover undgår forkert belastning.​

​Idrætsskader

​Jeg har stor erfaring med idrætsskader – både akutte og overbelastningsskader. En akut idrætsskader kan være en forstuvning, muskelfibersprængning, knoglebrud eller overrivning af ledbånd. En overbelastningsskader kan være knæsmerter, tennis- og golfalbue eller skuldersmerter.

Jeg undersøger og vurderer din sportsskade. I nogle tilfælde kan en ultralydsscanning være nødvendig for at give et klart billede af skadens omfang. Behandlingen vil ofte være en kombination af manuel behandling, afspænding, øvelser og laserterapi.

Behandling af sportsskader

Muskel- og ledsmerter

​Smerter i muskler og led er noget som mange har oplevet. Der er mange forskellige årsager til det, men den hyppigste er overbelastning af musklerne, men smerterne kan også have andre grunde. I langt de fleste tilfælde kan jeg hjælpe dig, så du bliver helt smertefri. 

Jeg undersøger og identificere grunden til din overbelastningen. Behandlingen kan være en kombination af manuel behandling, afspænding, holdnings korrigerende øvelser, træningsprogram og eventuelt laserterapi.  Du får vejledning i hvordan du fremover kan undgå overbelastning i muskler og led.

Muskel- og ledsmerter

Løbe- og cykelskader

​Løbe- eller cykelskader er noget, som mange kender til. Jeg behandler både akutte og kroniske skader, og jeg tilbyder forebyggende behandling, hvor jeg laver analyse og tilretning af din løbe- eller kørestil.

Er der behov for ultralydsscanning, får du en hurtig og præcis diagnose, som sikre at du får den optimale behandling fra starten.

Gigt

​Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom og der findes mere end 200 former for gigt. Fælles for de langt de fleste er smerter i led, ryg og muskler. Der findes ikke nogen egentlig kur mod gigtsygdomme og derfor er den helt rigtige behandling og træning uvurderlig.

Jeg hjælper dig med at genvinde kontrollen og gøre din hverdag lettere. Jeg skræddersyer sammen med dig et behandlings- og træningsprogram, der er tilpasset dig og dine behov. 

Bækkendysfunktion

​Oplever du smerter i bækkenet, kan det være svært selv at afgøre, hvor de kommer fra. Jeg vil undersøge dig for at afklare, om du har bækkenløsning eller bækkensmerter. Det er forskelligt hvornår i graviditeten smerterne opstår. Ofte vil det dog være midt i graviditeten. Smerterne udvikler sig som regel langsomt og bliver mere belastende. Udover smerter i bækkenleddene kan du måske også mærke det i ballerne, over lænden eller på bagsiden af lårene.

Jeg hjælper dig med smertelindrende behandling samt stabiliserende og styrkende øvelser. Du får rådgivning og vejledning, så du kommer godt igennem din graviditet. Du får også tilbud om at deltage i træning på vores før og efter fødselshold.​

Hypermobilitet

​Hypermobilitet er ikke en sygdom men en tilstand. Som hypermobil er man i stand til at strække sine led, ud over det punkt, hvor ledet normalt strækkes til og det kan medføre smerter i muskler, sener og led.

Hypermobile bliver hurtigt fysisk trætte, fordi musklerne ikke er stabile nok til at holde en stilling, og man derfor skal bruge flere kræfter på både at stå stille og på at bevæge sig. For nogle betyder det at de fungerer dårligere i hverdagen, ikke kan udføre hårdt fysisk arbejde. Hypermobilitet findes blandt både børn og voksne og bevægeligheden hos den enkelte kan ændre sig livet igennem.

Jeg tilbyder manuel behandling og træning, der styrker og stabiliserer leddene – tilpasset dig, i eget hjem. Du for vejledning omkring hvordan du skal forholde dig i forhold til arbejde og sportsaktiviteter.​

Træning for handicappede

​Jeg stor erfaring og specialviden med træning for handicappede. Jeg tilrettelægger træningen efter dine fysiske funktioner og dine behov. Jeg arbejder med funktionstræning, vedligeholdende træning og manuel behandling

Behandling af rygsmerter 

​Ryg- og lændsmerter skyldes ofte overbelastning eller forkerte stillinger. Jeg undersøger grundigt for at finde årsagen – muskulær, ledrelateret eller diskusrelateret – og beha​ndler rygsmerter med bl.a. McKenzie (MDT), akupunktur og laserterapi. Du får desuden praktiske råd og øvelser til selvtræning.​

Hovedpine og svimmelhed

​Hovedpine og svimmelhed er et problem mange mennesker lever med. Det går ud over arbejdsliv og fritid. 

Skyldes generne dysfunktion i bevægeapparatet eller muskelspændinger er der god mulighed for jeg kan tilbyde en behandlingsform der kan afhjælpe generne.

Behandling af hovedpine.​

Migræne

​Migræne giver meget kraftige smerter. Mange patienter beskriver det som en dunkende, stærk smerte i den ene side af hovedet, tit omkring øjet. Ofte ledsages smerterne af synsforstyrrelser, kvalme og eventuelt opkastninger.

En del patienter får desuden også spændings- eller nakkehovedpine. Vores erfaring er at manuel behandling og afspænding af nakkens muskler og led har ofte en gavnlig effekt. I mange tilfælde nedbringer det hyppigheden og intensiteten af migrænen.​

​Akupunktur

Akupunktur er en ældgammel behandlingsform og bedst kendt fra Kina. Det kan anvendes til smertelindring og andre symptomer.
Man skelner typisk mellem to retninger indenfor akupunktur, den traditionelle kinesiske akupunktur, der tager udgangspunkt i akupunkturpunkter på meridianbaner og den mere vestlige medicinske akupunktur, der er tilpasset nutidig viden, sundhedsvidenskabelige principper og tager udgangspunkt neurofysiologiske forklaringsmodeller samt bio-psyko-social tilgang og diagnostik som jeg kender det fra fysioterapien.

Akupunktur er et effektiv redskab til smertelindring af både led- og muskelsmerter, afspænde muskler, øge blodgennemstrømningen og flow samt øge vævshelingen.
Du vil eventuelt føle en kortvarig forværring efter de første akupunkturbehandlinger, det er ganske normalt og vil aftage inden for et par timer til et 1 døgns tid. Du vil også kunne forvente at du føler dig mere træt og tørstig, dette skyldes den øgede affaldsudskilning, der sker i musklerne. Drik gerne mere vand end du plejer efter behandlingen.

Her på stedet gøres der hovedsageligt brug af den medicinske tilgang.​

​Har du en forespørgsel, så tøv ikke med at tage kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvad jeg kan gøre for dig.

Vi kan også sagtens tage en uforpligtende snak. 

Skræddersyede forløb

Jeg tilbyder skræddersyede behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i dine individuelle behov og mål.

Moderne metoder

Jeg kombinerer manuelle teknikker og moderne behandlingsmetoder for at sikre den bedst mulige behandling.

Mange års erfaring

​​Som fysioterapeut har jeg mange års erfaring og holder mig løbende opdateret med de nyeste teknikker inden for behandling og genoptræning.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Kontakt​oplysninger

Nemfys.dk ApS

Telefon: 22 57 03 16

E-mail: info@nemfys.dk

Om ​firmaet

Hvis du har spørgsmål til mine services, priser eller åbningstider er du altid velkommen til at kontakte mig via formularen ovenover. Jeg glæder mig til at høre fra dig.